Tyskerne er over os igen – Riesling Week er i gang

Af Thomas Bohl, 04/05/2015

Riesling week 2015

Foto: DWI

Tysk Vinkontor kører igen i år charmeoffensiv i Danmark for tysk vins superstar Riesling. En række danske restaurationer, vinbarer og vinhandler har derfor sat særlige arrangementer på programmet hele ugen.

Tysk Riesling er temaet, så lige nu har du oplagt mulighed for at fordybe dig i disse vine i al deres forskellighed.

Tidspunktet er velvalgt. Solen titter frem, alt grønnes, der er hvide blomster på træerne, fuglesang i luften, og de lyse nætter begynder. Der er med andre ord brug for friske og sprøde hvidvine, og her er Riesling et oplagt valg. Riesling kan dog meget mere end at være en frisk forårsbebuder, og formålet med ugen er netop en udvidelse af vores kendskab til hele druens spændvidde: fra tørre til søde vine, fra de friske og unge til de modne og aldrede.

Et lille udpluk af ugens smagninger: I København har L’Esprit du Vin torsdag vertikalsmagning af vine fra Mosellegenden Egon Müller. I Aarhus får S’vinbar onsdag besøg af den unge Lukas Krauß fra Pfalz og fredag af Viktor Diel fra Schlossgut Diel i Nahe. I Roskilde gæster biovinmageren Kai Schätzel fra Rheinhessen torsdag Restaurant Mumm til en winemakers dinner.

Desuden er der arrangementer i Skive, Varde og Ribe. Se hele programmet på Tysk Vinkontors netsted.

Annonce

Til forsiden…