Nahe

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 05/03/2014

Dramatiske klippeformationer i Nahe

Foto: DWI

Hvidvin i verdensklasse er blevet Nahes kendetegn. Det dramatiske vinområde slanger sig langs Nahefloden mellem Mosel og Rhindalen – det giver en unik mangfoldighed og vine med en stor mineralitet.

Riesling dyrket tæt på en flod er starten på en tysk opskrift, der fungerer perfekt. Det gælder naturligvis også i vinområdet Nahe, som er opkaldt efter Nahe-floden. Selve floden løber ud i Rhinen ved Bingen, hvor der også er et lille færgeleje tæt på den noget mere kendte naboby Rüdesheim. Inden Nahe når så langt, har den krydset dramatiske bjerg- og klippeformationer, som Nahe er så rig på – herunder også de imponerende Hunsrückbjerge. Landskabet er bevis på den langvarige geologiske aktivitet, som over tusindvis af år har skabt et fantastisk landskab for vindyrkning. Her er masser af solvendte skråninger og en mineralsk jord og undergrund, som giver vinene en stor mineralsk kompleksitet og diversitet. Vinene får dermed et helt unikt præg.

Riesling fra Nahe er blevet meget eftertragtede
Selvom Nahe er et af Tysklands mindre vinområder, er området unikt på grund af den enestående diversitet i jordbunden. Dermed er området også unikt ved at kunne skabe meget forskellige vine på et relativt lille udvalg af druesorter. De stejle skråninger med vulkansk og forvitret jordbund er på samme måde som den røde lerskiffer som skabt til at frembringe pikante Rieslingvine med stor finesse og en frugt med et krydret præg. Internationalt er Riesling fra Nahe blevet særdeles populær på grund af en kraftig og maskulin stil. Nahes Rieslingvine, som du kan få fra knastørre til ekstremt søde, er også stille og roligt blevet relativt dyre. Det gælder især vinene fra flere af de bedste vinhuse.

De mere flade marker med ler, løss og sandjord giver lysere og duftende Müller-Thurgau (Rivaner) med masser af florale toner. Silvaner trives i flere forskellige jordtyper og giver her fyldige vine – ofte med et jordet præg. Nahe er også i højere og højere grad begyndt at fokusere på Grauburgunder (Pinot Gris), Weissburgunder (Pinot Blanc) og Spätburgunder (Pinot Noir), da de alle tre udvikler sig særdeles positivt her i området og har mange af kendetegnene, der oprindeligt gjorde dem så populære i Bourgogne. Den tyske Dornfelder finder du også i Nahe, og hos de bedste producenter kan den faktisk blive gangske fin.

Fakta om Nahe

Vinregionen ligger i: Tyskland.

Areal: 4.000 hektar.

Vigtigste druesorter:

Riesling, Müller-Thurgau, Kerner, Silvaner, Weissburgunder (Pinot Blanc), Grauburgunder (Pinot Gris), Dornfelder, Spätburgunder (Pinot Noir) og Portugieser.

Områdets karakteristika:
Nahes vinmarker er placeret langs Nahe og dens bifloder (Guldenbach, Grafenbach, Glan, Trollbach, Ellerbach og Alsenz) ved foden af Hunsrückbjergene på strækningen fra Martinstein til Bingen. Klimaet er mildt året rundt, og der er sjældent sne i Nahe, selvom temperaturen ind i mellem sniger sig under 0 grader om vinteren.

Jordbunden er præget af kvarts og skiffer i den nedre del af Nahe, mens porfyr og rød sandsten er fremherskende i den mellemste del af Nahe. Endelig er markerne omkring Bad Kreuznach domineret af forvitret jord, aflejninger og lerblandet sandsten, løss og ler.

Eksempler på gode vinhuse i Nahe:

Weingut Dönnhoff, Weingut Emrich-Schönleber, Weingut Schäfer Fröhlich, Schlossgut Diel.

Anmeldte vine fra Nahe

Jakob Schneider Grauschiefer Riesling Trocken

BedÝmmelse: 5/6 stjerner

Jakob Schneider Grauschiefer Riesling Trocken 2017

Hvidvin fra Jakob Schneider, Nahe i Tyskland, Forhandles af Jysk Vin, 99,95 kr.

Sprød og frisk duft af grønne æbler, limesaft og lidt umoden fersken. Elegant og rank vin. Syrerig og harmonisk hvid frugt. Fokuseret med en enestående afsluttende »skærebrændersyre«. Læs anmeldelse…

Johanninger S Réserve Grauburgunder

BedÝmmelse: 5/6 stjerner

Johanninger S Réserve Grauburgunder 2015

Hvidvin fra Johanninger, Nahe i Tyskland, Forhandles af Bossa Mundo, 210,00 kr.

Flot duft af parfumerede, modne og saftige efterårspærer og lidt søde krydderier. Komplekst og veldrejet. Rig struktur, nærmest olieagtig og med en robust, gul frugt med frisk syre og grønne urter. Læs anmeldelse…

Forster Spätburgunder vom Kies

BedÝmmelse: 4/6 stjerner

Forster Spätburgunder vom Kies 2014

Rødvin fra Forster, Nahe i Tyskland, Forhandles af Cappa Vin, 99,00 kr.

Mørk duft af skovbær med florale noter og en let antydning af bitterhed. Fyldig rød frugt i munden, en frisk rund syre og bløde tanniner. Læs anmeldelse…

Forster Halbtrocken Riesling

BedÝmmelse: 5/6 stjerner

Forster Halbtrocken Riesling 2014

Hvidvin fra Forster, Nahe i Tyskland, Forhandles af Cappa Vin, 138,00 kr.

Frisk duft af grønne æbler med et fint mineralskt præg primært i form af kalksten. Fin og frisk frugt i smagen med en let og delikat sødme. Læs anmeldelse…

Forster vom Kies Riesling

BedÝmmelse: 5/6 stjerner

Forster vom Kies Riesling 2014

Hvidvin fra Forster, Nahe i Tyskland, Forhandles af Cappa Vin, 220,00 kr.

Sprød duft af lime, æbler og pærer. Fint afstemt og frisk attitude med antydningen af mineralsk petroleum i kanten. Læs anmeldelse…

Emrich-Schönleber Mineral Riesling

BedÝmmelse: 5/6 stjerner

Emrich-Schönleber Mineral Riesling Trocken 2011

Hvidvin fra Emrich-Schönleber, Nahe i Tyskland, Forhandles af Kassenmedvin.dk, 149,00 kr.

Lidt mineralsk petroleum i duften, som samtidig er yderst diskret og tilbagelænet. Du skal arbejde lidt med vinen i glasset for at få »liv« i denne smukt underspillede vin. Læs anmeldelse…

Riesling Trocken

BedÝmmelse: 4/6 stjerner

Riesling Trocken 2008

Hvidvin fra Weingut von Racknitz, Nahe i Tyskland, Forhandles af H.J. Hansen Vin, Vinspecialisten, 159,95 kr.

Masser mineralske toner i duften, tilsat tjære/røg og let citrus. Dejlig kompleks smag, igen med masser af mineralitet fra den vulkanske jordbund. Druerne til vinen stammer fra nogle af områdets bedste vinmarker og er op til 60 år gamle. Læs anmeldelse…

Annonce

Annonce

Til forsiden…