Portugals 10 bedste vine

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 12/03/2014

Når vinene er vurderet, kan dommerne se, hvilke vine der gemmer sig bag de forskellige numre. Der er altid garanti for overraskelser.

Ved den årlige vinfestival Essencia do Vinho i Porto fandt et professionelt og internationalt smagepanel i slutningen af februar årets ti bedste vine – en hvidvin, en vintage 2011 portvin og otte rødvine.

Jeg har de seneste fire år haft fornøjelsen af at være med til at dømme i konkurrencen, og det er altid en stor oplevelse i det smukke ‘arabiske værelse’ i Palácio da Bolsa, som er den gamle børs i Porto! Der begynder at tegne sig et billede af, hvilke rødvine der som regel imponerer et internationalt dommerpanel i smagninger som denne. Kultvinen Pintas fra Wine & Soul med Sandra Taveres i spidsen har de senere år fået en stensikker placering i toppen. Det samme gælder Dourovinen CV – Curriculum Vitae fra Lemos & Van Zeller. Begge vine kan købes i Danmark.

TOP 10 RESULTATER

Vintage portvin

  1. Graham’s The Stone Terraces Vintage 2011 (Symington Family Estates) – Førende vinhandlere

Hvidvin

  1. Soalheiro Alvarinho Primeiras Vinhas 2012 (Vinho Verde, VinuSoalheiro – Otto Suenoson

Rødvin

  1. Pintas 2011 (Douro, Wine & Soul) – Atomwine
  2. Monte da Ravasqueira Vinha das Romãs 2011 (Alentejo, Soc. Agr. D. Diniz)
  3. Quinta de São José Grande Reserva 2011 (Douro, João Brito e Cunha)
  4. Quinta da Touriga Chã 2011 (Douro, Jorge Rosas)
  5. Estremus 2011 (Alentejo, J. Portugal Ramos)
  6. CV – Curriculum Vitae (Douro, Lemos & Van Zeller) – ViniPortugal
  7. Marias da Malhadinha 2010 (Alentejo, Herdade da Malhadinha Nova)
  8. Procura 2011 (Alentejo, Susana Esteban) – nyt projekt, ingen DK importer endnu.

Annonce

Til forsiden…