Burmester – enestående vertikalsmagning af portvin

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 04/09/2011

Smagnings ældste portvin var 1922 Colheita Burmester. Altså fra det år, Niels Bohr modtager Nobelprisen i fysik, og hvor en galoperende tysk inflation betød, at der skulle 3.000 mark til at købe en enkelt amerikansk dollar.

Portvin har på det seneste fået en stor renæssance. Årsagerne er mange, men først og fremmest, at portvin kan smage godt og skaber unikke match til kraftige og fede oste og chokoladedesserter.

Men en anden særdeles vigtig årsag til fremdriften for Portvin i Danmark er, at de gode og ældre årgange er blevet prissat på et meget attraktivt niveau, så de er til at få fat på for »menneskepenge«. Det kan vi vindrikkere takke en vinhandler som Philipson Wine for. De har samarbejdet med Burmester i godt 10 år. For to år siden købte Philipson Wine stort ind og lancerede kampagnen »Portvinskuppet«. Det har medført et yderligere salg på over 100.000 flasker fra Burmester.

Det er heller ikke gået ubemærket forbi hos andre portvinsproducenter, og holdningen i Portugal er ikke udelt begejstret for de lave priser, som Burmester kan sælges til. Men som vindrikkere kan vi blot nyde, at vi kan få masser af portvin for pengene for tiden.

Gode portvin »lever og bevæger sig«

I sidste uge havde importøren inviteret til den årlige smagning af over 50 forskellige vine fra Burmester og deres andet brand, Rocha. Smagningen bestod af hvide Tawnys, Vintages og Colheitas fra 2003 tilbage til 1922.

Det er altid en god »lektion« at smage 50 vine fra samme vinhus, og med over 40 Colheitas fra samme vinhus får man et klart billede af deres formåen over næsten et helt århundrede. Niveauet i torsdags var ekstremt højt, og der var ofte en sammenhæng i stilen inden for et årti, fremfor fra årgang til årgang.

Vinene udvikler sig stadig, og derfor er en smagning som denne, et øjebliksbillede af vinenes form. Om et halv år kan en vin, der fx i dag er lukket – altså uden duft – være eksplosiv i sin duft. Det er den udvikling, der sker under lagringen hos portvinshusene og i flaskerne hos os vindrikkere. Jeg har altid været meget fascineret over, at vinene lever og bevæger sig så meget rent smagsmæssigt.

Stilmæssigt foretrækker jeg de portvine, der rummer elegance. Bliver de for varme, brændende, sprittet og eksplosive i smag og eftersmag, trækker det ned i min vurdering.

Her følger mine korte smagenoter fra næsten tre times smagning af de godt 50 vine. Nederst kan du se min anbefaling af smagningens bedste vin og bedste køb.

Rocha

4/6 stjerner
99 Rocha Vintage – kr. 99,95 v/12 flasker
Duft af frugt/blomme, let alkoholisk. Frugtig rosinsmag, spicy med god varme.

3/6 stjerner
97 Rocha Vintage – kr. 99,95 v/12 flasker
Lidt lukket, ikke helt ren frugt, brændende varm eftersmag. Mangler nogle tanniner/struktur.

White Tawny Burmester

4/6 stjerner
10 Years Old White Tawny Burmester – kr. 199,95 v/12 flasker
Lidt lukket duft, svagt af figner i baggrunden. Let krydderurteagtig med lyse rosiner i smagen, meget varm mundfornemmelse og brændende eftersmag. God syre.

4/6 stjerner
20 Years Old White Tawny Burmester – kr. 349,95 v/12 flasker
Rosiner og afrundet duft, rar rund frugtighed i smag med lyse rosiner og krydderier.

4/6 stjerner
30 Years Old White Tawny Burmester – kr. 599,95 v/12 flasker
Fin frugt, let cedertræ og medicinsk udtryk i duft, rosiner og krydderier i smagen. Ret varm eftersmag.

5/6 stjerner
40 Years Old White Tawny Burmester – kr. 999,95 v/12 flasker
Svesker og chokolade i duft, stor afrundet frugt i smagen. Meget flot og vellavet.

Tawny Burmester

4/6 stjerner
10 Years Old Tawny Burmester – kr. 79,95 v/12 flasker
Rosin, ceder, tørrede frugt og figner i smagen. Seriøs varm/brændende eftersmag.

5/6 stjerner
20 Years Old Tawny Burmester – kr. 199,95 v/12 flasker
Afdæmpet frugt, mest lyse rosiner, og mørk chokolade. Rosin går igen i smagen, meget harmonisk eftersmag.

6/6 stjerner
30 Years Old Tawny Burmester – kr. 349,95 v/12 flasker
Mørke rosiner, krydderier, rund og meget meget elegant. Ikke så mange tanniner, meget drikkeklar

5/6 stjerner
40 Years Old Tardiz Tawny Burmester – kr. 499,95 v/6 flasker
Let appelsin og søde krydderier, stor fylde, meget rund og virkelig harmonisk, brændende rund eftersmag, lang eftersmag.

Colheita Burmester

4/6 stjerner
2003 Colheita Burmester – kr. 99,95 v/12 flasker
Frugt, chokolade, let støvet, intens. Elegant og rund fylde i smagen, let blomme. Lagres nogle år endnu.

4/6 stjerner
2002 Colheita Burmester – kr. 129,95 v/12 flasker
Dybmørk frugt, frisk frugt, blomme. Lidt kort eftersmag.

5/6 stjerner
2001 Colheita Burmester – kr. 129,95 v/12 flasker
Figner, dadler og chokolade. Smuk ren klar og let brændende frugt.

4/6 stjerner
2000 Colheita Burmester – kr. 129,95 v/12 flasker
Lidt lukket, træ og chokolade i duften. Læskende syre, moderat frugtighed.

5/6 stjerner
1999 Colheita Burmester – kr. 169,95 v/12 flasker
Smuk floral og god frugtig blommeduft, meget frugtig fylde med god afrunding, lidt sprittet.

4/6 stjerner
1998 Colheita Burmester – kr. 99,95 v/12 flasker
Tørrede frugter i duft, rosiner i smagen, lidt kort men afrundet eftersmag.

3/6 stjerner
1997 Colheita Burmester – kr. 129,95 v/12 flasker
Lidt sprittet næse, udmærket frugt, meget brændende eftersmag.

6/6 stjerner
1996 Colheita Burmester – kr. 99,95 v/12 flasker
Sveske, chokolade, fin afrundet frugtharmoni, lækker, lækker balanceret eftersmag.

4/6 stjerner
1995 Colheita Burmester – kr. 99,95 v/12 flasker
Lidt lukket, fin diskret frugt i duften. OK frugt i smagen, noget sprittet eftersmag.

4/6 stjerner
1994 Colheita Burmester – ikke til salg
Elegance og lethed i næsen, flot dybde og rundhed i smagen. Noget varme i eftersmagen.

4/6 stjerner
1992 Colheita Burmester – kr. 169,95 v/12 flasker
Lyse rosiner, lidt bark og varm/brændende frugt, noget sprittet.

4/6 stjerner
1990 Colheita Burmester – ikke til salg
Lidt rosin, brændende sprittet frugt, men fin varm eftersmag.

5/6 stjerner
1989 Colheita Burmester – kr. 199,95 v/12 flasker
Lidt lukket, fint mix af rosin, krydderier og chokolade. Flot intens frugt, fin rund og elegant eftersmag.

4/6 stjerner
1988 Colheita Burmester – kr. 199,95 v/12 flasker
Tørret frugt, lidt mokka, lidt kort eftersmag og fylde.

5/6 stjerner
1985 Colheita Burmester – kr. 499,95 v/12 flasker
Let stil af lyse rosiner, god fin medium fylde, lidt varm eftersmag, elegant.

4/6 stjerner
1984 Colheita Burmester – kr. 499,95 v/12 flasker
Masser af chokolade, udmærket frugt fylde, god syre, men noget sprittet eftersmag.

4/6 stjerner
1983 Colheita Burmester – ikke til salg
Tørrede frugter, lidt sprittet, stor fyldig krop, masser af frugt, lidt varm sprittet eftersmag.

4/6 stjerner
1982 Colheita Burmester – ikke til salg
Chokolade, og frugt, udmærket frugt, lidt uharmonisk, pæn frugtig og intens eftersmag.

5/6 stjerner
1981 Colheita Burmester – kr. 499,95 v/12 flasker
Rosin og tørret frugt, lækker rund og kølig frugtoplevelse, varm rund eftersmag.

4/6 stjerner
1980 Colheita Burmester – kr. 499,95 v/12 flasker
Lidt lukket, æterisk, bagved snert af figner, varm brændende eftersmag, men ikke sprittet.

5/6 stjerner
1979 Colheita Burmester – kr. 499,95 v/12 flasker
Rosin, let røg, ret powerful eftersmag, masser af frugt og intensitet.

4/6 stjerner
1978 Colheita Burmester – kr. 499,95 v/12 flasker
Sødme, nelliker, varm frugt, noget rustik.

5/6 stjerner
1976 Colheita Burmester – kr. 499,95 v/12 flasker
Elegant med tørret frugt og rosin i duft, vidunderlig rund smag. Let vanilje i smag. Varm/brændende eftersmag, men flot struktur.

4/6 stjerner
1975 Colheita Burmester – kr. 299,95 v/12 flasker
Lys rosin, karamel, lidt uren/bark, dyb intens frugt, noget varm.

4/6 stjerner
1974 Colheita Burmester – kr. 499,95 v/12 flasker
Let frugt, medium fylde, frugt og tørret frugt. Noget sprittet afslutning.

5/6 stjerner
1967 Colheita Burmester – kr. 999,95 v/6 flasker
Lidt lukket, varm spicy frugt, blommer og brombær, meget frugtig stil, der ikke er druknet i lagringen, elegance i høj klasse.

4/6 stjerner
1966 Colheita Burmester – kr. 699,95 v/6 flasker
Nelliker, tørrede frugter og chokolade, varm frugt fylde, røget afslutning, mangler lidt fylde i eftersmagen.

5/6 stjerner
1965 Colheita Burmester – kr. 999,95 v/6 flasker
Syrenblomster, intens figen og dadel, varm frugt og eftersmag.

5/6 stjerner
1964 Colheita Burmester – kr. 999,95 v/6 flasker
Kanel, chokolade og røg. Fin rund og meget behagelig medium fylde.

4/6 stjerner
1963 Colheita Burmester – kr. 999,95 v/6 flasker
Vaniljeis i duften, frugtig blommefylde i smagen, varm eftersmag.

4/6 stjerner
1961 Colheita Burmester – kr. 699,95 v/6 flasker
Hasselnød, varm frugt og æterisk smag, noget brændende eftersmag.

4/6 stjerner
1960 Colheita Burmester – ikke til salg
Karamel, chokolade, varm frugt, brændende eftersmag, mange finesser og lang eftersmag.

5/6 stjerner
1958 Colheita Burmester – ikke til salg
Karamel, let tilbagelænet lukkethed, blommer og rosiner, friskhed, let brændende stil, fin elegant eftersmag.

5/6 stjerner
1957 Colheita Burmester – kr. 699,95 v/6 flasker
Elegant duft, lidt lukket, krydderier, kamfer, flot frugt og rund oplevelse, varm eftersmag.

5/6 stjerner
1955 Colheita Burmester – kr. 799,95 v/6 flasker
Elegant duft af figner og karamel, flot frugt, god frisk syre.

6/6 stjerner
1952 Colheita Burmester – kr. 1.199,95 v/6 flasker
Æterisk, kamfer, karamel, frisk frugt og syre, utroligt levende. Har stadig en del år foran sig.

5/6 stjerner
1951 Colheita Burmester – kr. 1.199,95 v/6 flasker
Karamel, hasselnød (tør), varm brændende frugt, frisk syre. Imponerende levende.

5/6 stjerner
1950 Colheita Burmester – kr. 1.199,95 v/6 flasker
Røget, karamel, krydderier, rund aromatisk frugt, særdeles mundudfyldende, flot frugtig eftersmag.

6/6 stjerner
1944 Colheita Burmester – kr. 1.199,95 v/6 flasker
Karamel og nødder i næsen, usandsynlig rund og fløjlsblød mund, smuk smuk. Hysterisk smuk afslutning.

4/6 stjerner
1940 Colheita Burmester – ikke til salg
Nødder, tør frugt, lidt lukket. Spicy, noget brændende eftersmag og lidt hurtig afslutning.

4/6 stjerner
1937 Colheita Burmester – kr. 999,95 v/6 flasker
Æterisk, kamfer og blomme, lidt spinkel frugt i smagen og kort eftersmag.

5/6 stjerner
1922 Colheita Burmester – ikke til salg
Røg og frugt, tørrede frugter og blyant i smagen. Varm og lang eftersmag.

Smagningens bedste køb

6/6 stjerner
1996 Colheita Burmester – kr. 99,95 v/12 flasker

6/6 stjerner
30 Years Old Tawny Burmester – kr. 349,95 v/12 flasker

Smagningens bedste vine

6/6 stjerner
1952 Colheita Burmester – kr. 1.199,95 v/6 flasker

6/6 stjerner
1944 Colheita Burmester – kr. 1.199,95 v/6 flasker

Portvinstyper og smagningens vinhuse

Burmester
Gammelt portvinshus, der begyndte at eksportere allerede i 1750 fra Vila Nova de Gaia i Porto. Blev i 2005 en del af firmaet Sogevinus. Burmester laver alle typer af portvin.

Rocha
Er et gammelt brand ejet af Burmester og mest solgt i USA. Laver primært Vintage i stedet for Tawny. Vil gerne lave elegante og »feminine« letdrikkelige vine frem for de meget kraftfulde.

White Tawny
Lavet på hvide druer og har en højere syre. Er god til mellemlagrede og bløde oste og foie grais. Smager mere af madeira.

Tawny
Portvinstype, der er en blanding af forskellige årgange og lagrer over tre år.Der kan være store kvalitetsforskelle inden for Tawny Port.

Colheita
En Tawny fra et bestemt år, som er påtrykt etiketten. Skal lagre på træfade mindst 7 år og bør drikkes cirka ét til halvandet år efter aftapningsdatoen, der kan læses på flasken.

Dansk importør af Burmester og Rocha

Philipson Wine ApS
Kokkedal Industripark 10
2980 Kokkedal
Tlf. 7022 6888 Fax 7022 9936
Netsted: philipsonwine.com

Forhandler omkring 60 forskellige vine fra vinhuset.

Annonce

Til forsiden…