Danmarks første vinbutik med udelukkende danske vine

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 30/10/2012

I det gamle og velbevarede kvarter omkring Sct. Nikolaj Kirke i København og tæt på området, hvor Kong Hans i sin tid havde sin vingård, åbner fredag den 2. november 2012 den første vinbutik udelukkende med danske vine.

Det bliver fremover lettere at skaffe en flaske dansk vin i København, for nu åbner en kælderbutik, hvor du kan købe vine fra bl.a Njord Vingaard, Degnemosegaard Vinlaug, Organic wine of Meonia, Dyrehøjgaard Vin, Vinhuset Gabriel, Skærsøgaard Vin, Garbolund Vin og Dansk Vincenter.

Danske Vingaarde sælger alle former for danske vine og spiritus fra førende danske producenter. Da butikken passes af vinproducenterne selv, kan du få en snak om dansk vin og de mange spændende aspekter af vinens verden. Der arrangeres også smagninger for vinklubber, virksomheder og private arrangementer.

Danske Vingaarde åbner butikken for at gøre danske vine og spiritusprodukter let tilgængelige for de mange københavnske vinentusiaster og gastronomiinteresserede, der ønsker at opleve de efterhånden mange danske vin- og spiritusproducenters evner.

På de to første åbningsdage inviterer Danske Vingaarde alle interesserede til at komme forbi vinkælderen og få en snak og et glas – dansk – vin.

Danske Vingaarde

Fortunstræde 1 kld
1065 København K
Tlf.: 4031 5833

Annonce

Til forsiden…