Vin til rosenkål

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 21/10/2011

rosenkål

Masser af retter i kategorien husmandskost indeholder de små fine rosenkål, der med deres kraftige nøddeagtige smag skal have et godt modspil i vinen for ikke at blive for dominerende.

Vin til rosenkål

Der er noget unikt over rosenkålens nøddeagtige smag og en flaske fyldig Pinot Gris. Som regel er det match lige i skabet, da en vin på denne drue fra fx Alsace giver en harmoni mellem kålens fyldige lidt hengemte kålsmag og Pinot Gris’ens rige og fyldige frugtighed, der bakkes op af en god syre/sødme balance. En Chardonnay, der er dyrket er lunt sted fx Sydafrika eller Californien, kan også være et godt valg. Den må dog ikke være overdrevet fadlagret.

Vinmatch: Pinot Gris, Chardonnay.

Fakta om rosenkål

Sæson for rosenkål: Oktober til februar.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 225 kJ
Protein 4,1 g
Kulhydrat 9,6 g
Fedt 0,6 g

Botanisk navn: Brassica oleracea var. gemmifera.

Engelsk: Brussels sprout.

Tysk: Rosenkohl.

Fransk: Choux de Bruxelles.

Tilberedning: Rå, dampet, kogt, steges, sauteres.

Tips til tilberedning

  • Rosenkål kan koges eller dampes. Kan også anvendes fintsnittet i salater. Kålen kan skæres i kvarte eller halve og lynsteges eller sauteres.
  • Snittet rå rosenkål til salater kan overhældes med kogende vand og afkøles, så bliver smagen ikke så stærk.
  • Riv rå rosenkål til en efterårssalat sammen med gulerødder, æbler, nødder og rosiner.
  • Skil rosenkålene fra hinanden og put bladene i wokken sammen med søde grøntsager.
  • Halver rosenålene og rist dem gyldne på panden i lidt olie. Server sammen med pinjekerner og persille

Frugt- og grøntkampagnen Sæson for god smag har stillet billede og fakta om grøntsagerne til rådighed for artiklen.

Annonce

Til forsiden…