Vin til hvide asparges

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 27/04/2011

hvide asparges

De hvide asparges er vendt tilbage til middagsbordene. De har faktisk aldrig været væk fra mange restauranter, og hos vores sydlige naboer, er de forårets højdepunkt på grøntsagsfronten. Men hvad drikker man til?

De hvide asparges er lækre naturel. Bare dampede eller kogte, så de ikke er træede at spise. De hvide smager en anelse federe og mindre gennemtrængende grønt end de grønne asparges, men vi skal stadig vælge vine med store set de samme matchegenskaber som hos de grønne udgaver. Det betyder, at vinen skal have en god portion syre. Det har Sauvignon Blanc og Riesling. Hvide asparges bruges tit til retro style tarteletter, eller de serveres til en fiskeret med fx en fed Hollandaise sauce til. Her kan man også sætte en let fadlagret Chardonnay til, den skal dog stadig have noget syre, for at det bliver rigtig godt. En rig tør Muscat fra Alsace kan være kompliceret at finde, men det er intet mindre end den måske bedste drue til hvide asparges.

Vinmatch:
Sauvignon Blanc, Riesling, Chardonnay, Muscat.

Fakta om hvide asparges

Sæson for pastinak:
Maj til juni for de danske, udenlanske kan fåes en stor del af året.

Kendetegn
Lange hvide skud, der har tykkelse fra ca. en centimeter i diameter. De er hvide fordi de dyrkes i volde under jorden, og ikke får dagslys som udvikler deres grønne farve. Dyrkes de over jorden er de helt almindeligt grønne asparges.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 109 kJ
Protein 24,4 g
Kulhydrat 66,5 g
Fedt 9,1 g

Botanisk navn: Asparagus officinalis L.

Engelsk: Asparagus
Tysk: Spargel
Fransk: Asperges

Tilberedning:
Koges, dampes eller grilles.

Tips til tilberedningen
Hvide asparges skal skrælles på et skærebrædt med en kartoffelskræller. Start lige under hovedet og kør ned mod bunden. Rul aspargesen på brættet, så du har et fast underlag. Skræl hele vejen rundt og tag ikke for meget af. Knæk den nederste del af med fingrene. Hold med pegefingeren og kør tommelfingeren op. Når stænglen giver sig, knækker du af.

Kog hvide asparges med rigeligt vand og lidt salt, smør og en knivspids sukker. De skal have 4–5 minutter. Stik i dem som en kartoffel og mærk om de er møre. Anret fx med friske rejer eller krydderurter.

Har du mange endestykker til overs, kan du koge suppe på dem.

Hvis du snitter dem meget fint, kan du bruge de skrællede asparges rå i en olie-eddikemarinade.

Sæson for god smag har stillet billede og fakta om grøntsagerne til rådighed for artiklen.

Annonce

Til forsiden…