Vin til forårsløg

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 04/05/2011

forårsløg

Forårsløg er én af de lækre råvarer, der i det tidlige forår begynder at lande hos grønthandlerne. Deres smag kan være dominerende, så det er vigtigt at finde en vin, der tæmmer løgsmagen.

Vin til forårsløg

Forårsløg er oftest mest lækre, når de er dampede eller let kogte og serveret sammen med nye gulerødder og ditto kartofler. Til forårsløg fungerer vine med en frugtighed og let sødme bedst. Jo mere varme forårsløgene udsættes for, jo sødere bliver de, derfor skal der også skrues op for vinens sødme i takt med dette. En Pinot Gris eller en Silvaner kan ligeledes have en en friskhed, der stilmæssigt passer forårsløgene rigtig fint.

Vinmatch: Pinot Gris, Silvaner.

Fakta om forårsløg

Forårsløgene er helt tæt beslægtet med alminde løg, som hedder kepaløg. Forårsløg er blot andre sorter, der egner sig til at blive høstet tidligt. Forårsløg findes i hvide og røde varianter – præcist som vi kender det fra de almindelige løg.

Sæson for forårsløg: Hele året, danske fra ca. juni til november.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 121 kJ
Protein 1,8 g
Kulhydrat 7,3 g
Fedt 0,2 g

Botanisk navn: Allium cepa

Engelsk: Scallions.

Tysk: Frühlingszwiebeln.

Fransk: Oignons verts.

Tilberedning: Rå, grillet, stegt, kogt, dampet.

Tips til anvendelse

Let anvendelig grøntsag. God som snittet i salater, i wok, eller let dampet sammen med fx nye gulerødder og spidskål.

Frugt- og grøntkampagnen Sæson for god smag har stillet billede til rådighed for artiklen.

Annonce

Til forsiden…