Vin til fennikel

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 12/07/2011

fennikel

Fennikel kan tilberedes på et hav af forskellige måder, der hver især påvirker smagen af denne dejlige sommergrøntsag, der vinder større og større popularitet. Tilberedningen er dermed også afgørende for vinvalget.

Vin til fennikel

De friske og nyhøstede fennikel smager oftest bedst dampede eller rå i salater. Her er lakridssmagen ret tydelig, og finder du en gammel Pinot Gris, der er lavet i en mineralsk stil, kan matchet være slående. Men mange andre vine hænger også godt sammen med fennikel. Den østrigske drue Grüner Veltliner er med sin spicyness i retning af grøn peber, også en ret god kombination. Riesling og Sauvignon Blanc er også gode, da deres syre klæder fennikelsmagen. Ovenbagte, stegte eller grillede fennikel får en noget mere sødmefuld aroma, og her skal vinen have et modsvar. Det kan være en ikke helt tør Riesling eller en Chardonnay på fad, evt. en oversøisk.

Vinmatch: Grüner Veltliner, Pinot Gris, Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay.

Fakta om fennikel

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 98 kJ
Protein 1,4 g
Kulhydrat 5,0 g
Fedt 0,2 g

Botanisk navn: Foeniculum vulgare.
Engelsk: Fennel.

Tysk: Fenchel.

Fransk: Fenouil.

Sæson for fennikel: Det meste af året, danske fra ca. juli til oktober.

Tilberedning: Rå, marineret, dampet, stegt, ovnbagt, grillet.

Frugt- og grøntkampagnen Sæson for god smag har stillet billede til rådighed for artiklen.

Annonce

Til forsiden…