Vin til broccoli

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 25/10/2011

broccoli

Broccoli er ikke den mest krævende grøntsag at finde vin til, så det er oftest et spørgsmål om, hvad der ellers er på tallerkenen, og som dominerer måltidets smagsnuancer.

Vin til broccoli

Broccolien har kun en let kålsmag og er derfor som regel ikke særligt dominerende. Den fungerer bedst til frisk og ren hvidvin, som du kan finde det i Sauvignon Blanc fra fx New Zealand eller Frankrig. Riesling har i tørre udgaver også disse kvaliteter.

Nu spiser vi sjældent broccoli alene. Er der derfor også andet på tallerkenen, som der skal pejles efter – fx lette kødtyper – kan det og brocollien let matches en italiensk rødvin. En Chianti Classico eller den lidt mere fyldige og sødere Valpolicella har begge en forfriskende syre og en fylde, der nok er tilstede uden dog at være for dominerende. Samme egenskaber finder du tit hos en rød Bordeaux.

Vinmatch: Sauvignon Blanc, Riesling, Chianti Classico, Valpolicella, Bordeaux.

Fakta om broccoli

Sæson for broccoli: Hele året, danske fra ca. juni til oktober.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 216 kJ
Protein 5,3 g
Kulhydrat 6,1 g
Fedt 0,6 g

Botanisk navn: Brassica oleracea var. italica.

Engelsk: Broccoli.

Tysk: Brokkoli.

Fransk: Brocoli.

Tilberedning: Rå, dampet, kogt.

Tips til tilberedning
Broccoli er perfekt fyld i salatskålen, brug den letkogt eller rå.

Mos kogte broccolibuketter groft sammen med et par fed presset hvidløg, lidt olivenolie, salt og peber. Vend det i kogt pasta. Server med reven parmesan og tomatsalat.

Brug kogte og afkølede broccolibuketter som pynt på brød og fyld i pitabrød.

Lynsteg broccolibuketter sammen med snittet forårsløg. Smag til med friskreven ingefær og lidt sojasauce.

Dryp letkogte broccolibuketter med citronsaft og drys med persille og evt. kapers, fint som tilbehør til fisk.

Bland små buketter af broccoli i salatskålen sammen med gulerødder og ristede nødder.

Steg broccoli med nudler og rejer.

Lav en spansk æggekage med broccoli og kartofler.

Frugt- og grøntkampagnen Sæson for god smag har stillet billede og fakta om grøntsagerne til rådighed for artiklen.

Annonce

Til forsiden…