Blomsterbergs Jul : Krydret julegløgg

Af Mette Blomsterberg, 27/11/2012

Foto: Lars Ranek

Gløggkoncentrat

(Giver ca. 8 dl)

Opskriften er fra bogen:

Mette Blomsterberg:
Blomsterbergs Jul
221 sider, hardback. 250,–
Politikens Forlag
Udgivelsesår: 2012

Læs anmeldelsen.

6/6 stjerner

½ usprøjtet appelsin
2 hele kanelstænger
2 laurbærblade
2 stjerneanis
½ tsk hel, sort peber
½ spsk hel allehånde
½ spsk hele nelliker
½ tsk hel kardemomme
30 g brun farin
2 ½ dl vand

1 flaske rødvin
mandlelsplitter
rosiner

Vask appelsinen og skær den i grove stykker. Kom appelsinstykkerne, alle krydderierne, farin og vand op i en kasserolle. Bring det hele til kogepunktet og lad det småsimre i 10 minutter under låg. Tag kasserollen af varmen og lad det hele trække under låg i ca. 2 timer.

Tilmeld dig Winelab.dks nyhedsbrev og bliv klog på vin og mad

Sigt hele herligheden over i en ny gryde, tilsæt rødvinen og varm nænsomt gløggen op til 80 grader.

Kom mandler og rosiner i glas, hæld den rygende varme gløgg over og server straks, evt. med hjemmebagte brunkager.

Annonce

Annonce

Til forsiden…