Torsk, kapers & bladselleri

Af Paul Cunningham, 12/10/2013

150 g smeltet smør
1–1,2 kg torskeryg i ét stykke
1 bdt bredbladet persille
1 rød chili
4 spsk kapers
4 stængler bladselleri (de inderste lysegrønne)
saft og skal af 1 øko-citron
havsalt og friskkværnet peber

Smør et ovnfast fad med en lille smule af smørret. Krydr torsken godt med salt og peber og læg den i fadet. Hæld resten af smørret udover. Bag fisken i ovnen ved 170 grader i 10 minutter.

Opskriften er fra bogen:

Paul Cunningham:
Privat
232 sider, hardback. 300,–
Politikens Forlag
Udgivelsesår: 2013

Læs anmeldelsen

5/6 stjerner

Den er færdig, når flagerne lige præcis falder fra.

Gør persille, chili, kapers og bladselleri i stand: Skyl persillen og snit den. Befri chilien for frø og snit den fint. Hak kapersene groft, skyl bladsellerien og snit den fint. Bland det hele godt sammen i en skål. Vend det med citronsaft og fintrevet citronskal.

Tag fisken ud af ovnen og fordel det grønne udover. Lad fisken trække under grøntsagerne i 10–15 minutter. Dæk fadet med stanniol for at holde på varmen.

Server med sellerimos eller kogte nye kartofler med smør.

PS – Kuller kan også bruges.

Annonce

Til forsiden…