Lammeribs med agurkerelish

Af Louisa Lorang, 09/04/2014

Foto: Anders Schønnemann

NOK TIL 4 PERSONER

Bestil et lammeslag med ben hos din slagter, og bed ham skære tværbenet af. Så er det nemt at skære slaget og benene ud. Jeg synes, at det er dejligt med denne simple krydring og så en skøn agurkerelish til. Men vil du have mere smæk på kødet, kan du bruge garam masala og måske lidt cayennepeber sammen med spidskommen.

LAM
ca. 1,5 kg lammeribs (lammeslag med ben på)
olivenolie
1 spsk. knust spidskommen salt

RELISH
1 agurk
1 håndfuld mynte, grofthakket
1 fed hvidløg, finthakket
14 dl olivenolie
saft af 1 citron
salt

Skær slaget i rustikke stykker med et ben i hver (du skal selvfølgelig også bruge de dele af slaget, hvor der er rent kød). Gnid kødet med lidt olivenolie, spidskommen og salt, og grill benene over indirekte varme i 1–1½ time. Sæt gerne en drypbakke under, for lamsebenene er ret fede.

Giv dem evt. et skud på direkte varme, når de er møre, så de far en lækker og helt sprød overflade.

Flæk imens agurken, skrab kernerne ud med en teske, og skær agurken i småbitte tern. Vend dem med mynte, hvidløg, olivenolie og citron, og smag til med salt.

Server lammeribs med agurkerelish, og husk servietter.

Tip Grillet brød og en fyldig salat, gerne med grillede grøntsager, passer super godt til disse ben.

Annonce

Til forsiden…