Boganmeldelse: Antonio Carluccio – Simpelthen Italiensk

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 21/09/2011

Antonio Carluccio:
Simpelthen Italiensk
176 sider, hardback. 249,95
Gyldendal
Udgivelsesår: 2011

Se bogen hos forlaget

5/6 stjerner

Super lækker italiensk kogebog, der hylder det enkle italienske køkken. Smuk, indbydende og lettilgængelig for både nybegynderen og den øvede kok.

I rækken af italienske kogebøger føjer sig nu endnu en interessant udgivelse. Interessant, fordi den kommer fra Antonio Carluccio, som gennem 50 år har fungeret som professionel kok, skrevet tretten bøger og lavet en række tv-programmer på britisk tv. Interessant, fordi den både henvender sig til nybegynderen og den øvede. Det er en bog, der trods sit fokus på det simple, aldrig bliver banal. For den dyrker i høj grad det enkle italienske køkken, der trods få ingredienser – af god kvalitet – skaber små mesterværker udi det kulinariske. Og det er en bog, der med sine smukke billeder af retter og fremgangsmåder og de lettilgængelige opskrifter pirrer lysten til at gå i gang med det samme. Det er let og lækkert. Og alle kan være med. Og alle kan lade sig inspirere.

Eneste minus er, at når man nu har en fantastisk fotograf til at tage de smukke billeder til bogen, så burde det egentlig forpligte til at sætte billeder til alle retterne. Det er lidt ærgerligt, at vi må nøjes med mindre.

Annonce

Annonce

Til forsiden…