Vinsmagning

Pretty in Pink

Rosé har et blandet ry – vi retter op på de værste fordomme om den lyserøde vintype og guider gennem en række seriøse og superlækre rosévine fra hele verden

Pretty in Pink

Rosé spænder over et farvespektrum fra den helt lyse “løgskalsfarve” til den dybt dunkle “skarlagensrøde” — og fra milde, tørre og let blomstrede til det fyldigt frugtig og næsten sliksøde.

Rosé fremstilles af rødvinsdruer, hvor drueskallerne kun er i kontakt med mosten i kort tid. Hvor rødvine som regel gærer i ugevis med skallerne, får rosévin sin sarte farve efter få timers kontakt.

Rosévin bevæger sig altså i grænselandet mellem hvidvin og rødvin, men desværre er mange af de vine, vi i Danmark kommer i nærheden af, ret ensformige og ligegyldige skyllemidler.

Men rosé er så meget andet og mere, og vi vil gerne vise jer den mangfoldighed og det potentiale – med udgangspunkt i et udpluk af vores personlige favoritter. Vine, der virkeligt siger os noget særligt, og som har kant og karakter og er utroligt madvenlige — med som stadig kan skylles ned i sommersolen uden større bekymringer!

Vi guider dig gennem syv håndplukkede rosévine fra forskellige steder i verden, lige fra klassisk fransk Provençe til eksperimenterende tysk og østrigsk naturvin. Rosé, som er både sjov og seriøs!

 

Til smagningen lærer du om:

    • rosévinens historie
    • klassiske oprindelser for rosévin
    • fremstillingsmetoder og forskellige stilarter
    • nye typer og trends
    • servering af rosé og de bedste glas
    • at matche rosévin med mad
    • at finde den rette vin til den rigtige lejlighed

 


Hvor: Winelab Academy, Mejlgade 51A 3, 8000 Aarhus C
Hvornår: Onsdag den 24. maj 2023, kl. 19.00-21.30
Underviser: Mads Jordansen & Thomas Bohl
Antal pladser: Max 25
Pris: 375,- (+ gebyr)

Til denne smagning bliver du undervist af

Mads Jordansen

Mads Jordansen

Owner & educator

Mads Jordansen har en stor og bred vinerfaring fra 20 år i branchen. Først som vinimportør, så wine writer og nu fuldtids underviser og ejer af Winelab Academy. Han underviser ligeledes sommelierer i Aarhus og København på Dansk Sommelier Uddannelse. Oveni er han director for Wines of Germany i Danmark.

Thomas Bohl

Thomas Bohl

Wine writer & educator

Thomas Bohl er vinskribent på Winelab, DinVinGuide og Flaskevis. Han har en akademisk baggrund i filosofi og mangeårig erfaring fra flere forskellige dele af vinbranchen. Hans ekspertise er særligt inden for østrigsk og østeuropæisk vin.

Verdens bedste bobler

22 november 2023

Bobler kan man stort set ikke få for mange af, og heldigvis er der exceptionel skum at hente ikke kun fra arnestedet Champagne. Cremant og cava er klassiske alternativer, tysk og østrigsk Sekt står stærk, og det knitrer og bruser mange andre steder. Bliv klog på områder, metoder, druer, typer og match med mad, når vi guider dig gennem en række lækre og sprøde mousserende vine.

Germany. Next Generation

25 oktober 2023

Få et inspirerende indblik i vækstlaget på den tyske vinscene. Find ud af, hvad der rører sig, og smag en række af de nyeste og mest spændende vine fra de unge vinmagere: det traditionsforlængende, det traditionsfornyende, det grænseoverskridende og det decideret skæve.

Orangevin 101

04 oktober 2023

Orangevin er på kort tid gået fra absolut nichevin til noget nær folkeeje. Smag dig ind på den alsidige vintype i al dens mangfoldighed og bliv klog på dens spændende historie, når vi guider dig igennem orangevinens farverige verden — fra gen- rens genfødsel på grænsen mellem Italien og Slovenien, over Østrig og Kroatien og tilbage til vinens vugge i Georgien.

Rul til toppen